Flyvepladsreglement for Holstebro Flyveklub

Følgende regelsæt skal overholdes af ALLE SOM FÆRDES PÅ FLYVEPLADSEN

Aktiviteter

På flyvepladsen forekommer der flyvning med ”full size” fly (Svævefly, TMG, UL, GA) samt RC modelfly.


Baner

Hovedbanen er operationelt 950 X 30 m græs i retning 03/21. Inkl. begrænsning er baneområdet 1.050 x 100 m (bredere i den nordlige ende). Banens sikkerhedsområde inkluderer de bevoksede områder som vist på kortet. RC banen ligger vest for tærsklen til bane 03 (den sydlige ende af området).


Færdsel på flyvepladsen

Alt færdsel skal ske uden at være til fare for flytrafikken samt materiel i øvrigt. Færdsel må kun ske via de på kortet markerede veje og stier(GULRUTE). Gæster er FORPLIGTET til at følge anvisninger fra klubbens medlemmer.Det er STRENGT FORBUDT at færdes på bane- og sikkerhedsområdetmed mindre det sker som led i afvikling af flyvning, og da kun i henhold til gældende briefing for flyvedagen. Er der tvivl, kontaktes vagthavende instruktør. Hunde skal holdes i snor på hele flyvepladsen og må IKKE være på bane- og sikkerhedsområdet. Løstgående hunde tillades kun i klubhus- og hytteområdet under særligt opsyn, og når der ikke afvikles flyaktiviteter. Det er FORBUDT at færdes på RC banen med mindre det sker som led i afvikling af RC flyvning. Unødig færdsel i øvrigt på RC flyveområdet FRARÅDES. Ulovlig baneindtrængen kan anmeldes og straffes efter gældende lovgivning.

Svæveflyvning

Svæveflyvning afvikles i overensstemmelse med dagens briefing. Såfremt der ikke er afholdt briefing følges gældende regler og anvisninger.

Sikkerhedregler for RC modelflyvning

Flyvning med RC modelfly må ALDRIG kompromittere sikkerheden for full size fly og deres piloter. RC modelfly SKAL ALTID VIGE for startende, landende eller taxi’ende full size fly. Flyvning med RC modelfly må IKKE foregå inden for baneområdet for full size fly. Under flyvning med alle typer RC modelfly og -helikopter SKAL RC-piloten opholde sig i pilotfeltet og holde sig orienteret om trafik med full size fly på baneområdet og i luften, evt. ved hjælp af en observatør. Når der foretages flyslæb med svævefly, samt når et motorfly varmer op til start, SKAL RC modelfly holdes på jorden indtil starten er afviklet. Når et full size fly anflyver pladsen skal alle RC modelfly lande. Hvis du ikke kan nå at lande sikkert på RC banen SKAL du lande uden for banen, og om nødvendigt være nødsaget til at havarere dit fly! RC flyvning udføres i øvrigt efter gældende regler. .

Flyvepladsen er PRIVAT område samt underlagt Trafikstyrelsens regler for drift af flyveplads
- derfor skal følgende regler overholdes.

Flyveklubbens holdning til sikkerhed er ufravigelig, og reglerne er til for at sikre personer, dyr og materiel mod uheld.