Bemærk: Nr. Felding flyveplads har skiftet frekvens til 123.375 MHz

Professionel pilot i fremtiden?



Svæveflyvning kan være det første skridt på vejen til en professionel karriere som pilot

Svæveflyvning er en billig og sikker indgangsvinkel til en professionel karriere indenfor luftfart. Flere nuværende og tidligere medlemmer af svæveflyveklubber rundt om i Danmark, har opgraderet deres hobby som svæveflyver til deres levevej som besætningsmedlem på enten civile eller militære fly.

Svæveflyvning kan give dig enestående færdigheder som gør det videre forløb indenfor luftfart nemmere heriblandt Airmanship, Håndelag og Viden som er blandt de 3 ting, piloter måles på og det kan hjælpe dig videre i processen.

Dansk Svævefly Union og Flyvevåbnet har i 2020 indgået et nyt samarbejde, rettet mod dig som er mellem 13-23 år, og som godt kunne tænke sig at blive klogere på, hvordan det er at være pilot og arbejde med fly i Flyvevåbnet. Samarbejdet hedder Danish Air Cadets. I Holstebro har vi i 2021, 3 elever tilknyttet DAC. Som en del af ordningen får man mulighed for at komme indenfor flyvestationernes hegn og blive klogere på, hvad militærflyvning egentlig indebærer, og hvilke krav der stilles. Der vil være oplæg fra piloter samt specialtilrettelagt teoriundervisning man frivilligt kan deltage i. Alle aktiviteter vil selvfølgelig afholdes sådan, at du sideløbende kan uddanne dig til svæveflyver i klubben på lige fod med klubbens andre medlemmer. Alt dette kan måske lette din vej til en fremtid i cockpittet på et af Flyvevåbnets fly.

Deltagelse i DAC er gratis, du betaler for at være medlem af Holstebro Flyveklub, Dansk Svæveflyver Union og dine aktiviteter i klubben som andre medlemmer. Tilmeldingen til DAC vil igennem hele forløbet være frivilligt, og der er ingen krav om, at du efterfølgende skal tilslutte dig det danske forsvar.

Vil du vide mere om uddannelsen til svæveflyver pilot samt mulighederne med DAC i Holstebro Flyveklub kontakt:








Til Toppen

Holstebro Flyveklub
Sognstrupvej 17A, 7500 Holstebro